I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Herre, forbarm dig over os. Kristus, forbarm dig over os. Herre, forbarm dig over os.
Johannes står i sit syn foran tronen, og han græder. Han græder, fordi han ser en rulle – en bog med Guds hemmeligheder, med selve meningen med alt, der sker – som er forseglet med syv segl. Ingen i himlen eller på jorden kan åbne den. Ingen kan læse, hvad Gud har skrevet i historiens bog. Det er en følelse, vi alle kender, når vi står over for livets mest ubønhørlige spørgsmål. Hvorfor sker det, der sker? Hvorfor bliver den tråd, der væver vores liv sammen, pludselig klippet over, længe før vi selv ville have ønsket det? Johannes græder, fordi han mærker afmagten. Det er den samme afmagt, som mange af jer har mærket i de fem måneder, der er gået, siden Benjamin vendte hjem til Gud. Det er den følelse af, at rullen er lukket, at svarene er gemt bag syv segl, og at ingen menneskelig logik – ikke engang den klare, matematiske logik, som Benjamin selv mestrede så suverænt – kan forklare, hvorfor en dreng med så meget liv, så meget nysgerrighed og så meget godhed skulle forlade denne verden så tidligt.
Men hør, hvad der sker i synet: 'Græd ikke!' siger en af de ældste til Johannes. 'Se, løven af Juda-stammen, Davids rod, har sejret.' Og hvem ser han så? Han ser ikke en løve, der brøler af magt. Han ser et Lam, der står som slagtet. Det er det centrale billede, vi skal holde fast i i dag. Guds sejr er ikke en sejr, der knuser modstanderen med råstyrke. Guds sejr er et Lam, der har lidt, som har båret smerten, og som nu står levende midt i Guds trone. Benjamin Vo var en dreng, der forstod at se. Han så verden gennem linsen af sin kærlighed til flyvemaskiner, gennem de tekniske detaljer i den software, han kodede, og gennem den dybe, stille empati, han nærede for sin familie. Han var en dreng, der altid var klar til at give – som dengang han, uden at nogen bad ham om det, tilbød at give hele sin opsparing for at hjælpe sin onkel William. Han knuste ikke sparegrisen; han tilbød. Det var en handling af en renhed, som kun et hjerte, der ligner Lammets, kan frembringe.
I evangeliet ser vi Jesus græde over Jerusalem. Han ser byen, som han elsker, og han ser den ødelæggelse, der venter, fordi de ikke forstod deres 'besøgelsestid'. Det er et smerteligt billede. Jesus græder ikke over sin egen skæbne; han græder over dem, der ikke ser freden, selv når den står lige foran dem. Thao, Alan, og Ryan – jeg ved, at I bærer på en sorg, der nogle gange kan føles som om, I ikke kan se freden. Når man har mistet en, der var ens alt, kan det føles som om, at murene lukker sig om én, ligesom Jesus beskriver det for Jerusalem. Man føler sig belejret af minder, af savn, af spørgsmål, der ikke har nogen svar. Og midt i den belejring kan der snige sig en hviskende, ondskabsfuld tanke ind: 'Var der noget, jeg kunne have gjort? Kunne jeg have set noget før?' Jeg beder jer, lad os i dag løfte den sten fra jeres hjerter. Sygdom er aldrig en straf, og det er aldrig jeres skyld. Gud sidder ikke i himlen og fører regnskab over jeres omsorg med en rød blyant, som om han ledte efter en fejl. Han er den gode hyrde, der ser jeres kærlighed, hver eneste dag. Det, der skete med Benjamin, var ikke jeres svigt. Nogle sorger kommer ind i vores liv som storme, der ligger uden for enhver menneskelig kontrol. I har elsket ham med en renhed, som han mærkede i hvert smil, i hver rejse, i hver dag. I er frie. I er ikke anklagede; I er elskede. Intet menneske kunne have forhindret det, der skete. I har gjort alt, hvad kærligheden dikterede. I er ikke ansvarlige for de storme, der rejser sig uden for vores kontrol. I har elsket ham, og den kærlighed er hans evige arv.
Benjamin var en dreng, der elskede at fortælle historier og lytte til sin fars historier. Han havde en evne til at gøre det almindelige til noget eventyrligt – tænk bare på hans 'Con Chim Airlines', som han altid kunne smile og fnise over. Han var en dreng, der altid var på vej, altid nysgerrig, altid i gang med at bygge noget nyt. Nu er han hos Ham, der har åbnet rullen. Han er hos Lammet, som er blevet slagtet, men som nu lever. Benjamin ser nu de segl, der for os stadig er lukkede. Han ser meningen med det, vi ikke forstår. Han ser den fred, som Jesus græd over, at Jerusalem ikke kunne se. Og han ønsker, at I skal vide, at han er i sikkerhed. Han er ikke længere begrænset af de mure, som denne verden rejser. Han er som det træ, der er plantet ved Guds rindende vand. Den 'Well of Love', der er boret i hans navn i Vietnam, er ikke bare et brøndhul i jorden. Det er et tegn på, at hans liv stadig bærer frugt. Det er et tegn på, at kærligheden ikke ender ved en grav, men at den bliver ved med at give liv til dem, der tørster. Det er Bens arv: at hans godhed flyder videre, ligesom det friske vand, der nu giver liv til en hel landsby. Hver gang I rækker ud til en anden, hver gang I viser godhed, hver gang I tør håbe, så forvalter I Bens talent. I lader hans lys skinne videre.
Ryan, min dreng, jeg ved, at du savner din bror. Jeg ved, at du tænker på jeres fælles drømme, på de aftener I delte, og på den måde I forstod hinanden uden ord. Husk, at båndet mellem jer ikke er klippet over. Det er forankret i Guds evighed. Benjamin hepper på dig fra den anden side. Han ser dig, han kender din sorg, og han ønsker, at du skal leve dit liv med det samme mod og den samme nysgerrighed, som han havde. Du skal ikke være stærk for to. Du skal bare være dig selv, vide at du er elsket af Gud og af din bror, der nu ser dig med en kærlighed, der er større end nogensinde før. Han er den storebror, der altid vil gå ved din side, selv når du ikke kan se ham.
Jesus græd over Jerusalem, fordi han elskede dem. Han græder også med jer. Han er ikke en Gud, der står på afstand og ser på. Han er den, der kender tårens vægt. Når I går ud af døren i dag, så tag ikke bare sorgen med jer som en tung sten. Tag en lille handling med jer. Gør noget i Bens navn. Det behøver ikke være stort. Det kan være at smile til en fremmed, at lytte til en, der har brug for at blive hørt, eller blot at sende en stille tanke opad, når I ser et fly på himlen. Lad hans godhed flyde gennem jeres hænder. I er aldrig alene, for Guds kærlighed er stærkere end døden. Benjamin er hos Gud, og en dag skal I mødes igen, hvor der ikke længere er nogen adskillelse, kun lys. Hold fast i det håb, der aldrig skuffer. Han er jeres søn, jeres bror, jeres engel. Og han er hos Herren, hvor hver tåre bliver tørret af. Amen.
For the intentions entrusted to Ben on our prayer wall:
Opfordret af Frelseren og formet af den guddommelige lære, tør vi nu sige:
Vor Fader, du som er i himlen. Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen så på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.
Må Herren velsigne os, bevare os fra alt ondt og føre os til det evige liv. Amen.
✝ Den almægtige Gud velsigne jer: Faderen og Sønnen og Helligånden. Amen.