I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Herre, du som kalder os til at forvalte dit lys, Herre, forbarm dig. Kristus, du som kender vores hjerters dybste savn, Kristus, forbarm dig. Herre, du som lover os et evigt fællesskab i dit rige, Herre, forbarm dig.
Vi har alle prøvet at stå i en lufthavn og vente. Der er en særlig rytme i en terminal: lyden af rullende kufferter mod gulvet, de dæmpede udkald over højttalerne, og det evige blik mod skærmene, der viser afgange og ankomster. Benjamin Vo elskede den rytme. For ham var en lufthavn ikke blot et sted for transport; det var et sted for drømme, en port til verden, et sted hvor logik og eventyr mødtes. Han kunne stå der, fascineret af de store Boeing 737-fly, og forestille sig sit eget ’Con Chim Airlines’. Han betragtede verden med en nysgerrighed, der var både skarp og uskyldig. Han var en dreng, der forstod, at livet er en forberedelse til noget større, en rejse man må engagere sig i med hele sit hjerte.
I dagens evangelium fortæller Jesus os om en adelig mand, der rejser bort for at modtage kongemagt, og som betror sine tjenere ti guldstykker. Han siger: »Handl med dem, til jeg kommer igen.« Det er en lignelse, der ofte læses som en opfordring til at være flittig, til at skabe resultater. Men lad os i dag, fem måneder efter at Benjamin vendte hjem til Gud, se på disse ord med et blik, der er mildere og mere sandt. Benjamin var en forvalter af de gaver, han havde fået. Han forvaltede sin intelligens, sin kærlighed til sin familie, og sit utrolige, empatiske hjerte. Husker I, hvordan han som tolvårig tilbød at give hele sin opsparing for at hjælpe sin onkel William, der var ramt af sygdom? Han knuste ikke sparegrisen, han tømte den ikke med larm; han tilbød. Det var en handling af ren kærlighed, en villighed til at give alt, hvad han havde, for en, han elskede. Det er den sande forvaltning: ikke at akkumulere, men at være rede til at give sig selv hen.
Vi må turde tale sandt om det, der gør ondt. Thao, Alan, og lille Ryan – I bærer på et savn, der nogle gange føles som en mur af glas, præcis som den, Johannes beskriver i dagens læsning fra Åbenbaringen. Johannes ser en trone i himlen, og foran tronen er der noget, der ligner et glashav, klart som krystal. Det er et smukt billede, men for et knust hjerte kan det også virke fjernt. Når man står midt i sorgen, kan himlen føles som et sted bag glas – smukt, men utilgængeligt. Man ser livet fortsætte, man ser solen stå op, men man føler sig på den anden side af en barriere, som man ikke selv kan bryde igennem. Det er her, den hviskende stemme om natten kan snige sig ind: 'Var der noget, jeg kunne have gjort? Kunne jeg have set noget før?'
Jeg beder jer, lad os i dag løfte den sten fra jeres hjerter. Sygdom er aldrig en straf, og det er aldrig jeres skyld. Gud sidder ikke i himlen og fører regnskab over jeres omsorg med en rød blyant, som om han ledte efter en fejl. Han er den gode hyrde, der ser jeres kærlighed, hver eneste dag. Det, der skete med Benjamin, var ikke jeres svigt. Nogle sorger kommer ind i vores liv som storme, der ligger uden for enhver menneskelig kontrol. I har elsket ham med en renhed, som han mærkede i hvert smil, i hver rejse, i hver dag. I er frie. I er ikke anklagede; I er elskede. Intet menneske kunne have forhindret det, der skete. I har gjort alt, hvad kærligheden dikterede. I er ikke ansvarlige for de storme, der rejser sig uden for vores kontrol. I har elsket ham, og den kærlighed er hans evige arv.
Johannes ser i sit syn de fire levende væsner og de fireogtyve ældste, der uophørligt lovsynger Gud: »Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud, som var, og som er, og som kommer.« De kaster deres kroner for tronen. Det er et billede på at give alt tilbage til Gud. Benjamin har kastet sin krone for tronen. Han har givet sit liv, sin nysgerrighed, sin kærlighed, alt tilbage til ham, der skabte ham. Han er ikke længere begrænset af sygdom eller træthed. Han er i den 'Banquet of Heaven', hvor han er rask og stærk, og hvor han venter på jer. Han er den dreng, der smilede, når han talte om 'Con Chim Airlines', og nu flyver han i Guds evige lys, fri for enhver tyngdekraft.
Ryan, min dreng, jeg ved, at du savner din bror. Jeg ved, at du tænker på jeres fælles drømme, på de aftener I delte, og på den måde I forstod hinanden uden ord. Husk, at båndet mellem jer ikke er klippet over. Det er forankret i Guds evighed. Benjamin hepper på dig fra den anden side. Han ser dig, han kender din sorg, og han ønsker, at du skal leve dit liv med det samme mod og den samme nysgerrighed, som han havde. Du skal ikke være stærk for to. Du skal bare være dig selv, vide at du er elsket af Gud og af din bror, der nu ser dig med en kærlighed, der er større end nogensinde før. Han er den storebror, der altid vil gå ved din side, selv når du ikke kan se ham.
Jesus siger i evangeliet: »Til enhver, som har, skal der gives.« Det lyder måske hårdt, men tænk på det som en invitation til at modtage mere. I har kærligheden til Benjamin. Den kærlighed er ikke en død ting; den er en levende gave, der vokser, jo mere I deler den. Den 'Well of Love', der er boret i hans navn i Vietnam, er ikke bare et brøndhul i jorden. Det er et tegn på, at hans liv stadig bærer frugt. Det er et tegn på, at kærligheden ikke ender ved en grav, men at den bliver ved med at give liv til dem, der tørster. Det er Bens arv: at hans godhed flyder videre, ligesom det friske vand, der nu giver liv til en hel landsby. Hver gang I rækker ud til en anden, hver gang I viser godhed, hver gang I tør håbe, så forvalter I Bens talent. I lader hans lys skinne videre.
Når I går ud af døren i dag, så tag ikke bare sorgen med jer. Tag en lille handling med jer. Gør noget i Bens navn. Det behøver ikke være stort. Det kan være at smile til en fremmed, at lytte til en, der har brug for at blive hørt, eller blot at sende en stille tanke opad, når I ser et fly på himlen. Lad hans godhed flyde gennem jeres hænder. I er aldrig alene, for Guds kærlighed er stærkere end døden. Benjamin er hos Gud, og en dag skal I mødes igen, hvor der ikke længere er nogen adskillelse, kun lys. Hold fast i det håb, der aldrig skuffer. Han er jeres søn, jeres bror, jeres engel. Og han er hos Herren, hvor hver tåre bliver tørret af. Amen.
For the intentions entrusted to Ben on our prayer wall:
Opfordret af Frelseren og formet af den guddommelige lære, tør vi nu sige:
Vor Fader, du som er i himlen. Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen så på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.
Må Herren velsigne jer og bevare jer, og må hans ansigt lyse over jer med fred. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
✝ Den almægtige Gud velsigne jer: Faderen og Sønnen og Helligånden. Amen.